8 Månder og ting jeg ikke vidste om at blive mor

I fredags blev den lille dreng her på matriklen, 8 måneder. Han er ved at være sjov for alvor, og ti-øren begynder efterhånden at falde. Han kan f.eks sidde med mad, kigge ud over stolen og smide det på gulvet og derefter sidde og kigge længe efter det. Når nøglen bliver sat i døren, ved han også at det er hans far der kommer og lyser helt op. Det er jo fantastisk. Han har sørme også fået en tand nu.

Istedet for at lave en liste over de ting han kan, elsker og hader. Har jeg lavet en liste over nogle af de ting jeg ikke lige havde set komme, da jeg blev mor...

- At jeg nærmest har været i kirke (til baby sang) hver uge siden han var 5 uger. Det har været så top hyggeligt og helt fantastisk at det var for børn i "alle aldre" mellem 0 og 1 år.

- At man ikke nødvendigvis bliver overvældet af kærlighed og glæde, når ham lille manden kommer ud. Vi havde et meget hurtigt og dramatisk fødselsforløb og var vist en smule overvældede.

- Efterveer, hvorfor pokker var der ingen der havde fortalt mig, hvor latterlig ondt det gjorde???

- Hvor meget de selv bestemmer... Også selvom de kun er 1 uge, 5 uger, 8 måneder. (vender f.eks hovedet bort fra mosen, "nej tak mor", lasagne til gengæld... jo tak).

- Hvor hurtigt man kan føle dårlig samvittighed.

- At min tålmodig strækker sig som en slap elastik, næsten uendeligt med ham den lille. Havde lidt forestillet mig at jeg ville være lige så utålmodig med ham, som jeg kan være med mine medmennesker ehemm...-Kan konstaterere at elastikken er lige så stram som før når det gælder alle andre. Ikke nødvendigvis en egenskab jeg er stolt af.

Og listen kunne fortsætte :-)

Men hold nu op, det er jo fantastisk også selvom jeg ikke længere er herre over egen tid, er blevet lidt uformelig og har en stue fyldt med farverigt legetøj. Jeg er fyldt med kærlighed og frygt for om der mon skal ske ham noget ondt, men det har jeg hørt jeg ikke er ene om at føle som mor!