En pige... eller nej.. en dreng

Sikke en tur denne uge har været. Ikke nok med at vi har store forandringer på arbejde, der indeholder både reduktioner og omrokeringer, så skete der også temmelig store ting hjemme i privaten.

Vi var til misdannelses skanning i onsdags. Og I kan nok forestille jer vores overraskelse, når man tænker på at jeg har fået lavet en NIFTY test, da både jordemoder (og overlæge der blev kaldt ind) sagde at de altså så en dreng og ikke en pige i min mave. Det er jo alvorligt, for så er det ret svært at stole på det test resultat vi har fået. Dvs, at den sikkerhed jeg havde forsøgt at betale mig til, nu i virkeligheden har efterladt os med fostervandsprøve som den eneste mulighed, hvis vi fortsat ønsker den tryghed som en NIFTY skulle have givet os. Det hele blev lidt uvirkeligt og krævede et ekstra besøg hos den private jordemoder for at de også kunne se at drengen, virkelig var en dreng. Og ja, det er virkelig en dreng. BGI der udbyder testen er nu igang med at undersøge prøven igen og finde ud af hvad der er sket. Det ændre bare stadig ikke på, at jeg nu er i Uge 20 og har behov for et svar NU, især hvis svaret skal kunne bruges til at træffe en beslutning og det kan jeg ikke få, da det tager 10 dage at lave testen.

Udover alt det praktiske der skulle sættes igang, har det følelsesmæssigt også været lidt svært. Vi glæder os til og er begejstrede for at vi skal have en dreng. Samtidig har vi i over en måned "vidst" at det var en pige. - det var en total syret følelse at være glad for at vi skulle have en dreng og ked af at have "mistet" en pige.  Jeg har ovenikøbet nået at sy og strikke små ting som jeg nu skal rydde op og finde nye ejere til, og købt stof tiltænkt projekter til en pige (har ovenikøbet noget liggende ved en veninde i USA som jeg ikke har modtaget endnu). Følelsen af tab, har endnu ikke sluppet mig. Jeg er ikke ked af at jeg skal have en dreng, det er vigtigt for mig at sige, skal vist bare lige bruge lidt tid på at omstille mig. Overlægen sagde at det var en god ting at vi opdagede det nu, for det kan være næsten traumatisk at få et andet køn end forventet ved fødslen. -set i lyset af min reaktion lige nu, tvivler jeg overhovedet ikke på det.

Så hvad sker der nu? Lige nu venter jeg... på svar fra firmaet og jordemoderen. -Og så prøver jeg at slippe pigen, jeg har byttet det garn jeg havde købt, fjernet det tøj jeg havde lavet (og købt) og prøver at finde på nogle fine små projekter til lillebror inde i maven.