onsdag den 11. juni 2014

DIY på broderede suttesnor på AIDA stof (ikke bånd)

Da Astrid og jeg for nylig havde gang i en lille udfordring på Instagram, var der mange der spurgte til Astrids fine Aida bånd som hun har været så sød at give mig noget af. Det bånd er ikke så nemt at opdrive, men det kan sagtens lade sig gøre at lave broderede suttesnore med blot almindelig aida stof. Derfor har jeg lavet en DIY, hvis man skulle have lyst til at kaste sig ud i suttesnore uden at eje aida båndet. Det er et relativt hurtigt projekt og en skøn gave at give synes jeg.












Du skal bruge aida stof, broderi nål, broderi tråd (jeg bruger 2 tråde til at brodere med) en saks og evt en broderi ramme.

Jeg klipper et stykke på ca 7 x 20 cm og starter mit broderi i midten af stoffet og arbejder mig ud til siderne.

Så skal der broderes, enten kan du lave mønsteret selv, eller bruge et af mine, eller Astrids, eller finde andre på nettet. De skal som udgangs punkt være 10 sting højt eller bredt, afhængig af hvad vej de vender på snoren :-)



Når broderiet er færdigt, stryger jeg det. Længden af broderiet er individuelt, i det her tilfælde endte jeg med et broderi på ca 16 cm. En suttesnor må ikke være for lang, men det er mønsteret der dikterer længden. Jeg vil nok sige max 20 cm.
Derefter overlocker jeg det ca 1 1/2 cm fra mønsteret. Har du ikke en overlocker kan man blot klippe og siksakke.
Nu skal der gang i strygejernet igen. Fold siderne så der er 1 broderi tern frit på aida stoffet (altså udover dit mønster), på begge sider af mønsteret. (men ikke i enderne)
Så ser det således ud:
Jeg bruger anorak snor til mine suttesnore. Se evt hvordan Astrid gør her.
Nu ligger jeg et stykke anorak snor i den ene ende, der hvor sutten skal sidde fast.
Og ligger mit skråbånd på ret mod ret med anoraksnoren i mellem (alternativt kan man bruge sit ynglings stof, det skal blot stryges i samme størrelse som suttesnoren).

Sy sammen for enden, siksak over enden (og gi den evt en tur mere, så anorak snoren sidder rigtig godt fast). Klip lidt af hvert hjørne og vend, nu sidder anorak snoren for enden og broderi og skråbånd ligger vrang mod vrang.

Nål nu skråbåndet fast, helst uden at ramme broderiet. Det er for at sikre at skråbåndet ikke skrider i den ene side, når du syr den anden.
I den modsatte ende af anoraksnoren bukkes skråbånd og aida stof om - men enden sys IKKE sammen endnu. (her kan evt sættes klips fast, se længere nede)
Sy så yderligt du kan, hvis du syr for langt inde vil man kunne se syningen igennem broderiet på den ande side. Dvs du skal helst ramme i det ekstra tern på broderi siden.
Husk kun at sy siderne, den sidste ende skal stå åben.













Sy nu hen over enden med anorak snoren
(dette kan udelades)

Nu skal klipsen på. Nogle af mine klips er ikke brede nok, derfor bliver de syet på, på denne  måde. Alternativt kan man blot bukke skråbåndet direkte om klipsen når man skal sy siderne sammen. (se længere oppe)
Jeg bruger i dette tilfælde skråbåndet som jeg blot har strøget i form til at passe med klipsen.
Stik båndet og klipsen så langt ned i åbningen som du kan (det er vigtigt, ellers kommer klipsen til at hænge og dingle). Der må kun stikke et par mm op. Jeg sætter altid klipsens forside, til at vende samme vej som broderiet.
Sy nu ned langs enden så klipsen sidder fast.
Du har nu et stk broderet suttesnor :-)



Jeg håber du kan bruge denne DIY, hvis du gør, vil jeg meget gerne se et billede :-) Og jeg vil selvfølgelig gerne høre hvis der er noget der er uklart.

Aida stof har faktisk nogle fordele fremfor båndet. Du kan bla selv varierer bredden på snoren og dermed også broderiet. På båndet har du kun 10 sting at gøre godt med, med aida stof kan man gøre det en lille smule bredere eller smallere afhængig af det mønster man har fundet eller lavet.

God fornøjelse.

23 kommentarer:

  1. Sikke en fin diy! Nu må jeg helt sikkert få lavet nogle suttesnore. Det er så hyggeligt med broderi. Og det der lidt har afholdt mig fra at gå i gang, var stoffet til bagpå. Men det er jo perfekt, at skråbånd passer så fint!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja broderi er også et dejligt sofa projekt :-) Selve broderi delen plejer at tage en aften eller to og du kan jo sagtens inviterer din datter til at joine dig, med en perleplade eller to, det er samme koncept :-) Hvis hun altså er til perleplader :-)

      Slet
    2. Hun elsker perler, men er endnu ikke nået til at "sortere" i farverne, så det bliver bare lidt rodet. Synes hun selv. Så vi skal vist øve os, så jeg ikke bare altid skal lave dem til hende (hvilket jeg jo gerne vil...!!)

      Slet
  2. Sejt. Det skal jeg helt sikkert prøve.. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Maria. Send gerne et billede hvis du laver en, det er så hyggeligt at se hvad andre laver :-)

      Slet
  3. Hvor er den bare fin - kunne da være jeg her 4. gang skulle overveje at bruge en suttesnor da der bliver lavet så mange rigtig fine her i blogland :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos os er de uundværlige. Der kan være drama hvis man har mistet den eneste man har med :-) Så kast dig endelig ud i det og hvis mig gerne resultatet.

      Slet
  4. Det er en super god DIY! Og jeg er simpelthen tosset med de aber! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Astrid.. der kommer snart et mønster på bloggen ;-)

      Slet
  5. Jeres suttesnore er så fine - og denne her med aberne er virkelig kær!

    Hvor er du god til at brodere!

    SvarSlet
  6. Hvor er de fine, det kan være jeg skal igang, da veninden venter sig! De der aber er bare skønne!
    God aften
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Karen du må jo bare igang :-) Og tak, jeg ligger aberne op som mønster snarest.

      Slet
  7. Så flot dn diy ! ...og den suttesnor er så sød god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. og fedt du har fundet båndet på ebay, så kan man springe nogle af strygetrinene over :-)

      Slet
  8. Hvor er den bare skøn - så fin en ide og jeg kan se at du har masser af ideer. Dejlig gave :-D
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Og ja, det er sådan et projekt der kan tage om sig, for når man først begynder at tænke i små broderier, er det svært at slippe igen :-)

      Slet

Tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, jeg sætter pris på hver enkelt kommentar